1 |
O GAVMILDHEDENS SØN! Ud af intethedens øde, med Min
befalings ler, gjorde Jeg dig synlig og har
foreskrevet til din opdragelse ethvert bestående atom
og kernen i alle skabte ting. Således, før du kom ud
af din moders liv, bød Jeg dig to kilder med skinnende
mælk, øjne til at våge over over dig og hjerter der
kunne elske dig. Ud af Min kærlighed, i skyggen af Min
barmhjertighed, nærede jeg dig og drog omsorg for dig
med Min nådes og bevågenheds essens. Og Min hensigt
med alt dette var, at du kunne opnå Mit evigtvarende
herredømme og gøre dig fortjent til Mine usynlige
gaver. Og dog forblev du ligegyldig, og da fuldt
udvokset ringeagtede du alle Mine gaver og lod dig
optage af dine ørkesløse indbildninger på en sådan
måde, at du blev ganske ligegyldig, og, vendt bort fra
Vennens porte, forblev du indenfor Min fjendes mure.
|