1 |
O I DER HOVMODER JER AF FORFÆNGELIGE RIGDOMME! Vid i
sandhed, at rigdom er en mægtig hindring mellem den
søgende og hans længsel, elskeren og den elskede. De
rige, på få nær, skal på ingen måde nå hans nærværs
forgård, ej heller komme ind i tilfredshedens og
hengivelsens by. Vel er det da med den, der skønt rig,
ikke er afskåret af sine rigdomme fra det evige
kongedømme, ej heller af disse berøvet uforgængeligt
herredømme. Ved det Allerstørste Navn! Glansen fra et
så rigt menneske skal oplyse himlens beboere, ligesom
solen kaster sit lys over jordens folk!
|