Previous | Next | Index of this work | List of works | TrueSeeker Home Page

"77. O RETFÆRDIGHEDENS SØN! I midnatstimen er det..."

1

O RETFÆRDIGHEDENS SØN! I midnatstimen er det udødelige Væsens skønhed draget fra troskabens smaragdgrønne højde til Sadratu'l-Muntaha og har grædt med en sådan gråd, at skaren i det høje og beboerne i rigerne ovenover klagede ved hans sorg. Hvorpå der blev spurgt, hvorfor denne klage og gråd? Han svarede: Som ønsket biede jeg forventningsfuldt på trofasthedens tinde, uden dog at indånde troskabens vellugt fra dem der bor på jorden. Da opfordret til at vende om så jeg, og se: Visse hellige duer blev smerteligt plaget i kløerne på jordens hunde. Derpå ilede himlens Jomfru utilsløret og strålende ud af sit gådefulde palæ og forhørte sig om deres navne, og alle blev nævnt på ét nær. Og da tilskyndet, blev dets første bogstav ytret, hvorpå de himmelske kamres beboere hastede ud af deres herligheds bolig. Og medens det andet bogstav blev udtalt, faldt de alle ned i støvet. I dette øjeblik hørtes en stemme fra den inderste helligdom: "Så langt og ikke længere". Sandelig, Vi vidner om det, som de har gjort og nu gør.


Previous | Next | Index of this work | List of works | TrueSeeker Home Page