1 |
O LIGEGYLDIGHEDENS BØRN! Læg ikke jeres hengivenhed i
livets magt, og glæd jer ej derved. I er lige som den
uforsigtige fugl, der i fuld tillid synger på grenen,
indtil fuglefængeren Døden, brat kaster den i støvet,
og melodien, formen og farven er væk, ikke
efterladende et spor. Tag jer derfor i agt, O slaver
af begær!
|