1 |
O MINE VENNER! Har I glemt den sande og strålende
morgen, da I, i disse hellige og velsignede
omgivelser, alle var samlet i Mit nærvær i skyggen af
livets træ, der er plantet i det strålende paradis?
Fulde af ærefrygt lyttede I, mens Jeg talte disse tre
helligste ord: O venner! Foretræk ikke jeres egen
vilje for Min, ønsk aldrig det, Jeg ikke ønsker for
jer, og kom mig ikke nær med livløse hjerter,
besmittede af verdslige ønsker og begær. Ville I blot
helliggøre jeres sjæle, ville I, i denne time genkalde
det sted og de omgivelser, og sandheden af Min tale
ville blive blive øjensynlig for jer alle.
|