1 |
O SØN AF BEGÆR! Den lærde og den vise har i mange år
stræbt og fejlet i at opnå den Aller-Herligstes
nærvær; de har tilbragt deres liv i søgen efter Ham,
dog uden at se skønheden fra Hans åsyn. Du nåede uden
den mindste anstrengelse dit mål og har uden higen
opnået genstanden for din søgen. Alligevel forblev du
ikke desto mindre så indhyllet i selvets slør, at dine
øjne ikke så den elskedes skønhed, ej heller rørte din
hånd sømmen af Hans klædning. I der har øjne, se og
forundres.
|