1 |
O BEBOERE I KÆRLIGHEDENS BY! Dødelige vindstød har
omringet det evige lys, og den himmelske Ynglings
skønhed er tilhyllet i støvets mørke. Kærlighedens
kongelige leder bliver forurettet af tyranniets folk,
og hellighedens due ligger fængslet i uglernes
kløer. Beboerne i herlighedens pavillion og den
himmelske forsamling græder og klager, medens I hviler
i skødesløshedens rige, og regner jer selv blandt de
sande venner. Hvor jeres indbildninger er
forfængelige!
|